Prisen på et foredrag er som udgangspunkt 4.000 kroner + transport.

Museumsforeninger betaler standard folkeuniversitetstakst + transport.

Kontakt mig for en nærmere aftale om pris, varighed og tidspunkt her eller på mail: balsgaardjuulkatrine@gmail.com

Foredraget om Arkæologiens Mødre er en tankevækkende tids- og opdagelsesrejse gennem århundreders dansk arkæologi. Det udfordrer traditionelle opfattelser af kvinder, køn, magt og identiteter. Arkæologiens Mødre formidler akademisk viden på en letfordøjelig og tilgængelig måde med et glimt i øjet og skarpt fokus på at gøre kvinde(for)historien synlig fra arkæologiens barndom til i dag.
Foredraget dykker ned i 1800-tallets danske arkæologi, hvor grundlæggende opfattelser af kvinder og køn i jernalder og vikingetid blev formet. Mange kender arkæologiens fædre, der grundlagde arkæologi som en videnskab i tråd med guldalderens tidsånd og ønsket om oplysning og viden til folket. I det omkringliggende samfund var der mange argumenter mod kvinder, der helst skulle blive i hjemmet som dydige mødre. Mon de argumenter stadig genfortælles ubevidst i den arkæologiske forskning i dag?
Nyere arkæologisk forskning understreger, at magt godt kunne deles mellem kvinder og mænd i både jernalder og vikingetid. Alligevel skaber det landsdækkende overskrifter, når resultaterne bliver præsenteret. Er det ikke på tide, at vi forsøger at forstå oldtidens kvinder og mænd på en mere ligeværdig facon?
Arkæologiens Mødre er ikke kun et foredrag. Det er en bevægelse skabt til at gøre kvinde(for)historien synlig og relevant for alle – fra jernalderen til arkæologiens barndom og helt op til i dag.

Gravgaver og den materielle kultur i gravskikkene er et oplagt område til genderarkæologisk forskning. Gravgaverne udtrykker nemlig den afdødes roller og identiteter i det levede liv. Andre forhold som slægt og alder kan også påvirke udtrykket i den enkelte grav. Under alle omstændigheder er der en betydning bag de genstande, den afdøde har fået med sig til efterlivet. Dette hænger sammen med min egen forskning, som netop understreger at det ikke handler om at vi som arkæologer genfinder “ægte” eller “sande” identiteter i gravene, men derimod om at nå frem til analytisk genkendelige identiteter.
Men hvad kan den nyeste forskning egentlig fortælle os om jernalderens kvinder, køn, magt og identiteter? Var magt delt mellem kvinder og mænd? Og hvordan genfinder vi sporene efter netop magt?

I jernalderens grave fungerer gravgaverne som symboler for afdødes køns- og identitsroller. Dermed fortæller gravgaverne også om det samfund og den kultur, som afdøde har været en del af. Dette kalder den anerkendte genderforsker Judith Butler for socio-kulturelt eller performativt gender. Med performativt gender kan det enkelte individ udtrykke et visuelt fysisk køn med tilhørende karakteristika fra den materielle kultur. Dette betyder, at en biologisk mand kan udtrykke kvindelig gender. Det hører dog til sjældenhederne i det arkæologiske materiale.

Til gengæld får de grave, hvor gravgaver og afdødes biologiske køn ikke matcher vores forestillinger om det at være kvinde eller mand, stor opmærksomhed i medierne. Tænk bare på den navnkundige kvindegrav fra vikingetidens Birka, der er fyldt med våben Bj 581.

For mig er det væsentligste ved genderarkæologi at det både kan fungere som et analytisk redskab til at komme tættere på oldtidens levede liv OG bevare en kritisk stillingtagen til den forskning, vi som arkæologer har foretaget i århundreder.

Nordsøområdet gennemgår en overvældende forvandling fra år 400-700 e. Kr. I periodens begyndelse er der kontakter, handel og netværk over Nordsøen. I periodens afslutning er vikingetidens første byer grundlagt i Danmark med Ribe som den hidtil ældste by.

Afhandlingen fokuserer på spor efter en kystkultur, som kan genfindes i periodens grave. Til det formål er indsamlet et datasæt med 3.369 grave fra det nuværende Danmark, Tyskland og Holland. Disse grave repræsenterer mennesker i indland og kystområder.

Afhandlingens bærende teoretiske grundlag er genderarkæologi og studier af identiteter. Afhandlingens metode er baseret på korrespondensanalyser.

Med et fokus på identiteter i gender/køn, status og regionalitet viste sporene efter kystkulturen sig. Eksempelvis var måden at udtrykke identiteter og roller mere dynamisk i kystområdet sammenlignet med det mere statiske indlandsområde.

Det er en anderledes tilgang til et stort datasæt, der er med til at kaste lys på en forandringspræget tid i Europa fra Romerrigets kollaps til vikingetidens havbårne samfund.